Det er hyggeligt at sætte sig godt tilrette i en god stol med en bog i hænderne, eller måske en lydbog i ørerne. Litteraturens univers tiltrækker heldigvis stadig rigtig mange danskere, og mange danskere har litteraturen som hobby. Der er flere undersøgelser, der viser, at vi læser mere end vi har gjort tidligere, og tendensen er vedholdende. Og det er ikke mindst historiske romaner og biografier, som vi dykker ned i.

Indret et hyggeligt læsehjørne derhjemme

Det er nok de færreste, der ligefrem kan dedikere et helt rum i deres hjem til et bibliotek. det hører de store huse, lejligheder og måske herregårdene til! Men selvom du ikke kan afsætte et helt rum til din læseinteresse, kan du indrette et hyggeligt læsehjørne i dit hjem, hvor du kan synke ned i din litterære syssel.

Prøv for eksempel at pynte et hjørne i din stue med billedrammer, hvor du samler smukke bogforsider, portrætter af forfattere eller måske avisudklip med omtaler af de bøger, du holder mest af. Så kan du med stilige og smukke billedrammer skabe en atmosfære, der gør din læseoplevelse endnu større. Netbutikken Gallerix har et kæmpe udvalg af billedrammer, som du kan bruge. Og du kan for eksempel vælge at dække en hel væg med ensartede billedrammer, så du kan holde et stringent udtryk af billedrammer på din væg, eller du kan vælge billedrammer af forskellig størrelse, så du får et mere varieret udtryk. Du kan også udskifte billedrammer efterhånden, som du finder nye motiver – der er mange muligheder.

Ro fremmer oplevelsen

Når vi tænker på et bibliotek, er det ofte et fænomen som ro, der dukker op i vores tanker. Og det er med god grund, at der som oftest er en rolig og fredelig stemning i et bibliotek. Ro giver dig nemlig bedre mulighed for at koncentrere dig, så din oplevelse af din bog bliver større og mere intens.

Den samme stemning kan du søge at opnå derhjemme, hvis du indretter et læsehjørne med billedrammer med litterære motiver, hyggelige møbler, tæpper og måske nogle bløde puder. Så kan du fordybe dig i den rolige stemning, og få en stor læseoplevelse.

Litteraturen er en fascinerende kunstart, fordi man som læser selv er så stor en del af oplevelsen. Det er jo os selv som læsere, der skaber de billeder af personer, handling og fortællingens fremdrift, som vi får, når vi læser bogen. Det er forfatterens evner, der giver os mulighed for at danne disse billeder inde i vores hjerne, men det er os selv, der giver dem liv. Så jo mere du kan skabe et læsehjørne med den rette stemning, jo bedre bliver du i stand til at nyde litteraturen. Og det fortjener den, hvad enten du dyrker historiske romaner, krimier, lyrik eller traditionelle, episke romaner.

Kalender

november 2024
M Ti O To F L S
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
252627282930  

Min koncertbog med klassisk musik – En bog med lyd og lys fra Bolden

Kalender

november 2024
M Ti O To F L S
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
252627282930  
salient