Herman Bang er en af de mest kendte forfattere fra tiden omkring 1900. Han blev født i 1857 som søn af præsten i Asserballe sogn på den sønderjyske ø, Als, og døde i 1912 i en togkupé, da han var på oplæsningsturné i USA. Han var på mange måder en flamboyant, men også tragisk skæbne – som homoseksuel måtte han mere eller mindre leve i landflygtighed, skjult eller i udlandet. Og de forhold han indgik i, var ofte uheldige, som det tit var i tiden, hvor mindre pæne elementer udnyttede kendte homoseksuelle, som måtte gøre alt for at holde deres seksualitet skjult.
Herman Bang debuterede som romanforfatter med en bog, der ikke ligefrem udstråler optimisme, nemlig Haabløse Slægter, som udkom i 1880. Forinden havde han udgivet et par dramaer. Bogen handler om en ung mand, som vokser op i en slægt, der er helt degenereret, og den skildrer en ung fyr, der slet ikke gøres klar til at møde tilværelsen. Mon ikke romanen på et plan afspejler den unge forfatters opfattelse af sig selv og sine vilkår?
Impressionismens mester
Herman Bang udviklede sig med tiden til at blive en sand mester inden for fortællekunst. Vejen gik over journalistikken, idet han, som han selv skrev på et tidspunkt, lærte sig at skrive af samme grund, som den nøgne kvinde lærer at spinde – simpel nød og behov for brød på bordet. Skriveriet blev en passion, og som journali
st blev han reportagens mester. Han var en af de første journalister i Danmark, som skildrede virkelighedens drama, og en af de mest berømte reportager er ‘Brand’ fra 1884, hvor han beskriver Christiansborgs brand. Denne reportage står den dag i dag som et stykke fremragende journalistik.
Siden udviklede Herman Bang sig til, hvad man nogle gange har kaldt impressionismens mester. Med fine skildringer af livet i den stille provins kunne han afdække romanpersonernes sind og stemning på en måde, som ingen havde mestret før ham. Den mest berømte bog i denne genre er Ved Vejen, som er en del af værket Stille Eksistenser.
Tog temperaturen på tiden
Herman Bang var også mester for at tage temperaturen på tidsånden. ‘Stuk’ fra 1887 er et fremragende portræt af tidens hektisk entreprenørtid, hvor der blev bygget og regeret, indtil bukserne til sidst sprak og mange højtflyvende forretningsfolk pludselig måtte se deres eksistensgrundlag forsvinde.
Læser man Herman Bang i dag, vil man hæfte sig ved de mange gode skildringer af mennesker, hans reportager og eksempelvis de stærke skildringer af krigen mod tyskerne i 1864, som vi finder i Tine. Sandt at sige vil man, hvis man læser ham fra ende til anden, ind imellem givetvis også kede sig bravt, for mange af hans skildringer er ikke i en kvalitet, der holder til en kritisk læsning i dag. Lad os læse det bedste og glæde os over, hvad Herman Bang kan byde på – også i dag.
