I en tid, hvor mental sundhed fylder mere og mere, søger vi konstant efter nye veje til trivsel. Litteraturen, som altid har været en kilde til trøst og indsigt, viser sig nu også som et stærkt redskab. Biblioterapi, hvor litteratur anvendes terapeutisk, tilbyder en unik tilgang til at forstå og forbedre vores mentale velbefindende. Jeg har selv, gennem mange år i bogbranchen og som ivrig deltager i læsekredse, oplevet litteraturens kraft på egen krop.
Hvad er biblioterapi?
Biblioterapi er faktisk slet ikke en ny opfindelse. Allerede i antikkens Grækenland og Egypten anså man biblioteker for at være hellige steder med helbredende kræfter – ‘sjælens helbredelseshus’, som det blev kaldt. I dag defineres biblioterapi som brugen af litteratur – det kan være fiktion, faglitteratur, poesi eller drama – som et redskab i terapi. Denne tilgang bygger på en grundlæggende idé om, at litteratur kan påvirke vores tanker, følelser og adfærd positivt. Biblioterapi kan bruges ved en række mentale udfordringer, fra angst og depression til traumer og sorg. Læs mere om biblioterapi hos Psychology Today.
En proces i faser
Når vi læser og engagerer os i en tekst, sker der en proces i flere faser. Først identificerer vi os med en karakter eller en situation. Denne identifikation skaber en følelsesmæssig forbindelse til teksten. Dernæst oplever vi katarsis, en form for følelsesmæssig udrensning. Gennem karakterens oplevelser bearbejder vi vores egne følelser. Til sidst fører dette til indsigt. Vi forstår os selv og vores problemer på en ny måde. Denne proces er beskrevet i detaljer hos Wikipedia. Tænk for eksempel på en person, der kæmper med sorg. Ved at læse om en karakter, der mister en elsket, kan personen genkende sine egne følelser og gennem læsningen opnå en følelse af lettelse og forståelse.
Forskellige former for biblioterapi
Biblioterapi er ikke en ‘one-size-fits-all’ løsning. Den kan tilpasses den enkelte og bruges i mange forskellige sammenhænge. Klinisk biblioterapi anvendes af uddannede terapeuter i behandlingen af psykiske lidelser. Her kan en terapeut for eksempel anbefale en selvhjælpsbog baseret på kognitiv adfærdsterapi. Udviklingsmæssig biblioterapi bruges som et forebyggende værktøj af for eksempel forældre og lærere til at hjælpe børn og unge med at håndtere almindelige udfordringer som mobning eller sorg. Ikke-klinisk biblioterapi finder sted i mere uformelle sammenhænge, som i læsegrupper på biblioteker eller plejehjem, hvor fokus er på at fremme velvære og socialt samvær. Der findes også forskellige tilgange inden for selve biblioterapien. Affektiv biblioterapi bruger primært fiktion og poesi for at fremkalde følelser og skabe genkendelse. Kognitiv biblioterapi fokuserer på selvhjælpsbøger, der kan hjælpe med at ændre negative tankemønstre. Visuel biblioterapi anvender grafiske romaner og tegneserier, hvilket kan være særligt effektivt for personer med læsevanskeligheder.
Hvad siger forskningen?
Der kommer hele tiden mere forskning, der bakker op om effekten af biblioterapi. Studier har vist positive resultater i forhold til depression, angst, spiseforstyrrelser og stress, som det fremgår af Verywell Mind. Herhjemme i Danmark har vi haft ‘Tid til Læsning’-projektet. Det var et samarbejde mellem Læseforeningen, Region Midtjylland og Aarhus Universitet, og det viste, at deltagelse i læsegrupper havde en markant positiv effekt på personer med depression, stress og angst. Deltagerne beskrev læsegrupperne som meningsfulde og trygge rum. Du kan læse mere om ‘Tid til Læsning’ på Læseforeningens hjemmeside. Lignende tendenser ses i Sverige, hvor biblioterapi vinder frem, særligt blandt unge, som beskrevet i Specialpedagogik. Og i England er man også begyndt at ordinere litteratur på recept, som nævnt i Borås Tidning.
Mere end bare læsning
Det er vigtigt at forstå, at biblioterapi er mere end bare at læse en bog. Det handler om en terapeutisk intention. Litteraturen udvælges nøje, ofte af en uddannet biblioterapeut, med henblik på at adressere specifikke problemstillinger. Og så er der den guidede refleksion. Gennem samtaler, enten med en terapeut eller i en læsegruppe, bearbejdes de tanker og følelser, som læsningen vækker. Det er denne kombination af udvalgt litteratur og reflekteret samtale, der adskiller biblioterapi fra almindelig læsning.
Eksempler på litteratur i biblioterapi
Valget af litteratur afhænger selvfølgelig af den enkeltes behov og præferencer. Men der er nogle generelle eksempler, der kan illustrere bredden. Inden for fiktion kan en roman som ‘Fru Marie Grubbe’ af J.P. Jacobsen, give indblik i en kvindes kamp for selvstændighed, hvilket kan være relevant for personer, der kæmper med identitetsproblemer. Poesi, som Michael Strunges digte, kan åbne for en bearbejdning af svære følelser. Inden for faglitteratur kan ‘Kognitiv terapi – nyeste udvikling’ af Nicole Rosenberg og Mette Mørch være et nyttigt redskab til at forstå og arbejde med negative tankemønstre. For de, der foretrækker en visuel tilgang, kan tegneserier som ‘Sabrina’ af Nick Drnaso, der skildrer sorg og konspirationsteorier, være en stærk oplevelse. I ‘Tid til Læsning’ projektet benyttede man sig bl.a. af værker af Märta Tikkanen. Disse er blot eksempler – en biblioterapeut vil altid tage udgangspunkt i den enkelte persons situation.
Biblioterapi i praksis og fremtiden
Biblioterapi kan være en del af en bredere terapeutisk tilgang. Det kan supplere traditionel terapi og give en dybere forståelse. Som nævnt i Dazed Digital, kan man få en personlig ‘bogrecept’, der åbner for nye perspektiver. Men det er vigtigt at huske, at biblioterapi ikke er for alle. Det kræver en vis læselyst, og det er ikke en erstatning for professionel hjælp ved alvorlige psykiske lidelser. Nogle kan have svært ved at skelne mellem fantasi og virkelighed, eller have svært ved at koncentrere sig. Derfor er det vigtigt at søge professionel vejledning, hvis man overvejer biblioterapi.
Hvordan kommer jeg i gang?
Hvis du er nysgerrig efter at vide mere, eller gerne vil finde en biblioterapeut, kan du kontakte organisationer som Læseforeningen. De arbejder aktivt for at udbrede kendskabet til og brugen af biblioterapi i Danmark. Du kan også spørge din læge eller psykolog, om de kender til biblioterapi, eller om de kan henvise dig til en relevant fagperson. Der findes efterhånden en del forskning og viden på området, så fremtiden ser lys ud for biblioterapi. Litteraturen bliver i stigende grad anerkendt for sin rolle i at skabe et samfund med fokus på mental sundhed. For mig personligt er litteraturen ikke bare en flugt fra hverdagen, men i høj grad også en vej til større selvforståelse, bearbejdning af følelser og en stærkere mental sundhed. Jeg tror på, at vi gennem læsning kan finde både trøst, indsigt og personlig vækst.
