Johannes V. Jensen fik, måske uden at vide det, lagt grunden til en ægte dansk klassiker, da han udgav ‘Kongens Fald’ i 1901. En lille roman, der skulle vise sig at blive kåret til den bedste danske roman i den 20. århundrede – sådan blev den i hvert fald vurderet af både Berlingskes og dagbladet Politikens litteraturinteresserede læseheste.
Kongens Fald foregår på den tid, da Christian den 2. var regent, i første halvdel af 1500-tallet – kongen blev afsat i 1523 og spærret inde på Sønderborg Slot.
Den lille roman er opdelt i tre hovedkapitler: Forårets død, Den store sommer og Vinteren, og den skildrer en mands liv, Mikkel Thøgersen, som vi følger fra ungdomsårene som mislykket student til hans død, efter han
har været i kongens tjeneste det meste af sit voksne liv.
Det er en roman om svigt, tvivl, store følelser og tilværelser, der rummer såvel successer som fiasko. Sproget er holdt i middelalderens tone, og man skal have tid, hvis man vil læse bogen – det tager tid at læse det ikke så let tilgængelige danske, som Johannes V. Jensen betjener sig af, men holder man ved, vil man få en stor læseoplevelse med en fantastisk roman, der til tider næsten mere er et lyrisk digt end en prosatekst.
Nogle læser romanen som en parallel til Johannes V. Jensens eget liv. Ligesom Mikkel Thøgersen forlod han studiet og oplevede tvivl og svigt, men det er for simpelt at læse bogen på denne måde. Til gengæld har Johannes V. Jensen selv skrevet, at han brugte Herman Bang som forbillede for figuren Zacharias, der ender på bålet.
