Thomas Korsgaard er en af tidens fremadstormende forfattere, og han kan bestemt anbefales, hvis du gerne vil læse om de udfordringer man kan have, hvis man kommer fra samfundets bund og gerne vil prøve at slå igennem på et felt.

Han blev kendt, da han i 2017 udgave sin debutroman ‘Hvis der skulle komme et menneske forbi’. Det skriver sig ind i rækken af bøger der fokuserer på sociale problemstillinger, og bogen blev meget diskuteret, da den kom frem. Den gik tæt på Thomas’ egen opvækst i en udkantsfamilie nær Skive, og selv om den er lagt over i et fiktivt univers, var der ingen tvivl om, at den gik tæt på hans egen familie. Den førte da også til, at han brød med sin familie.

Thomas Korsgaard er født i 1995 og er dermed en af tidens unge forfattere. Hans debutbog har figuren Tue som hovedperson, og den er siden fulgt op af ‘En dag vil vi grine af det’ fra 2018 og nu senest ‘Man skulle nok have været der’ , som netop er udkommet her i forsommeren 2021.

Hver af de tre bøger kan læses hver for sig, men vi anbefaler at du læser dem i den rækkefølge, som de er udkommet i, så du kan følge Tue fra hans hjemegne til København, hvor han forsøger at slå sig igennem. Han må blandt andet tage jobs som avissælger og facer og har ikke noget sted at bo – ganske som forfatteren selv, der i flere interviews i år har givet udtryk for sin forbløffelse over, at det langt om længe lykkedes ham at få en lille lejlighed på Nørrebro.

Thomas Korsgaards tre bøger om Tue skriver sig ind i en trend i tiden, nemlig autofiktion, men i modsætning til de rent autofiktive bøger er Tue ikke lige med forfatteren, men bogen tager udgangspunkt i hans eget liv og oplevelser.

Kalender

december 2024
M Ti O To F L S
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031  

Min koncertbog med klassisk musik – En bog med lyd og lys fra Bolden

Kalender

december 2024
M Ti O To F L S
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031  
salient