Hvad er en kriminalroman egentlig? Ja, man kan sige, at det er en bog om en forbrydelse og dens opklaring – som oftest i hvert fald. Vi bliver skuffede, hvis en krimi ikke ender med, at vi ved, hvem forbryderen er, og at han eller hun forhåbentlig bliver fanget, dømt og får sin straf.

Kriminalromanen i Danmark har en længere historie, end de fleste måske tror. Ofte bliver det sagt, at Palle Rosenkrantz’ roman ‘Hvad skovsøen gemte’ er den første danske kriminalroman, men det er nu ikke hele sandheden. Forinden havde allerede forfatteren Lauritz Knudsen udgivet en roman i 1801, som kan betegnes som en kriminalroman, med den noget omstændelige titel ‘Morderen med koldt Overlæg og dog en Mand, der fortjener Agtelse, et psykologisk Forsøg’, og Steen Steensen Blicher var på banen i 1829 med ‘Præsten fra Vejlbye’ – en fortælling om et justitsmord, som havde sit udspring i en virkelig hændelse.

Palle Rosenkrantz’ roman var den første, der tog afsæt i den engelske tradition med en detektiv, der løser en kriminalgåde, og på den måde kan han siges at have grundlagt den moderne danske krimi, som i dag stortrives med en lang række kendte forfattere.

Kalender

oktober 2024
M Ti O To F L S
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031  

Min koncertbog med klassisk musik – En bog med lyd og lys fra Bolden

Kalender

oktober 2024
M Ti O To F L S
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031  
salient