Foredrag

INGER WOLF

FORFATTER & FOREDRAGSHOLDER

FIND DIN PLADS I SOLEN

 

"Det er ikke et tegn på sundhed at være vel tilpasset et grundlæggende sygt samfund". Krishnamurti.

 

Et anderledes foredrag om psykiatri

 

Inger Wolf er forfatter til en krimitrilogi om psykiateren Christian Falk og har selv kæmpet med en psykiatrisk diagnose og et misbrug siden 2003. I psykiatrien fik hun at vide, at hun skulle leve med sin diagnose og tage medicin resten af livet. Sådan blev det ikke. I de sidste femten år har hun studeret og researchet emner inden for psykiatri, sind, samfund, kultur, misbrug, kost, mindfulness og planter for at finde en bedre løsning end psykiatriens mange piller.

 

Foredraget Find din plads i solen er både Inger Wolfs personlige og ærlige historie om kampen for at få det godt igen og samtidig et indspark i debatten. Hvorfor er antallet af mennesker med psykiatriske diagnoser i stigning? Hvordan ser man på afvigende psykiske fænomener i andre dele af verden? Hvad er virkeligheden egentlig for en størrelse? Og hvad kan man selv gøre for at finde vej, hvis psykiatrien ikke kan hjælpe? Det giver Inger Wolf sine bud på. Det er et foredrag, der skal bringe håb, inspirere og ikke mindst bekæmpe stigmatisering.

 

Efter foredraget vil der være mulighed for at stille spørgsmål.

 

Varighed, ca. 1 time, 45 min, inkl. pause

.

 

ONDSKABEN SOM INSPIRATION

 

Tilblivelsen af en krimi

 

Hvor syg i hovedet skal man være for at skrive en krimi? I dette foredrag fortæller krimiforfatter Inger Wolf med udgangspunkt i sin seneste bog, Kragemanden, om bøgernes vej fra idé til udgivelse - samt ikke mindst om menneskets skyggesider som drivkraft bag skabelsen af en kriminalroman. Undervejs beskriver hun desuden sin grundige research af politiets og retsmedicineres metoder, nyere forskning, skabelsen af sine hovedpersoner og selve skriveprocessen. Der vil desuden være tid til spørgsmål.

 

Varighed, ca. 1 time, 45 min, inkl. pause

SEND EN FORESPØRGSEL

 
 
 
 

© Copyright, Inger Wolf, 2018