kragemanden2_thumbKRAGEMANDEN (PEOPLE’S PRESS, udkommer 2017)

Da en 12-årig pige findes bestialsk dræbt i en garage i Brabrand, bliver psykiater og seriemorderekspert Christian Falk bedt om at kaste et blik på gerningsstedet. Han har før hjulpet politiet med en efterforskning, når der var mistanke om, at gerningsmanden var sindsforvirret, og denne gang er der noget rituelt over drabet. Gerningsmanden har blandet andet skåret pigens ansigt af, og en krage vandrer rundt i garagen. Snart ser hele byen krager, også en af Christians psykiatriske patienter, hvis fobi for fugle tager en uhyggelig drejning. Da endnu en pige forsvinder, kommer Christian under pres på at finde svaret på, hvem Kragemanden er.

 

 

Brændte_sjæle

BRÆNDTE SJÆLE (PEOPLE’S PRESS, 2016)

Da Anton Jørgensen meldes savnet, erkender Østjyllands Politi hurtigt, at de har brug for hjælp. For selv om der ikke er noget lig, gør en række bizarre spor – et afhugget øre, en stor samling euforiserende svampe, et badeværelse hvor der tydeligvis er foregået noget blodigt – at de ikke er i tvivl om, at de står med en drabssag af de mere usædvanlige.   Efterforskningslederen kontakter psykiater Christian Falk. Han er ved at afslutte et større forskningsprojekt om seriemorderes hjerner og har netop gjort den foruroligende opdagelse, at en deltager har opgivet falsk identitet. Alligevel indvilliger han i at hjælpe politiet.Men til hans overraskelse bliver det en sag, hvor han kommer til at sætte alt på spil, ikke blot professionelt, men også personligt. For da han kaster sig ind i opklaringsarbejdet med sine faglige kompetencer, finder ikke bare forklaringen på Antons død; han får også besvaret nogle spørgsmål om sig selv, han har tumlet med hele livet.

 

Det_perfekte_sted_at_dø_LILLEDET PERFEKTE STED AT DØ (PEOPLE’S PRESS, 2014)

Det perfekte sted at dø” er det syvende bind i serien om Daniel Trokic. Trokic bliver sendt af sted for at undersøge en dansk biologs død i Japan. Den unge mand er fundet død i den mest berømte selvmordsskov, Aokigahara. Selvom Japans politi har afskrevet dødsfaldet som værende et selvmord, så viser en båndoptagelse, sendt anonymt til afdødes far, noget helt andet

 

 

 

 

 

UNDER EN SORT HIMMEL (BLACK CAT EDITION, 2013)

ANCHORAGE, ALASKA: Den prominente danske vulkanforsker Asger Vad og hans kone og søn bliver fundet skudt i deres villa i udkanten af den amerikanske by. Drabsmanden har placeret ofrene rundt om et bord, og på dette står et dukkehus med fire små dukker og en bunke aske. Men der mangler én ved bordet. Familiens 11-årige datter er forsvundet fra huset, og en større eftersøgning bliver sat i gang – for er hun løbet væk, eller har drabsmanden taget hende med? Og hvilke hemmeligheder gemmer familien selv på? Kriminalkommissær Daniel Trokic bliver sendt til Alaska for at bidrage under efterforskningen. Her bliver han sat sammen med den halvt indfødte kriminalassistent Angie Johnson, og deres jagt på en vanvittig drabsmand og den forsvundne datter fører dem ind i et vulkanforskningsmiljø og rundt i Alaskas barske, sneklædte natur.

Jyllands Posten ****

Inger Wolf er kendt for at lave indviklede plot, der underholder og ikke er nemme at gennemskue. Også denne gang disker hun op med et forrygende plot, der gør Under en sort himmel til en page turner af rang. ” Krimifan ****

 

ONDT VAND (Black Cat Edition, 2012)

UNDER EN STENDYNGE i udkanten af Århus bliver to kvinder fundet myrdet og delvist skeletterede i hver sin kuffert. Der er anbragt stearinlys på stedet, den ene kvindes hud er fyldt med bogstavet Y, og den anden har en sjælden prærieblomst i håret.

Politikommissær Daniel Trokic bliver sat til at lede efterforskningen, der peger i flere retninger: Mod det afrikanske kontinent, et religiøst vanvid og et uhyggeligt møde med det danske dyrerige. For hvad er det, kvinderne havde tilfælles, og hvorfor havde den ene hacket en prominent psykiaters computer? Da endnu en kvinde forsvinder, haster det for Trokic og hans team med at finde ud af, hvad morderen vil fortælle med sin makabre iscenesættelse og symbolik.

Sæsonens ondeste.” Weekendavisen

Det er et blændende godt plot og et gådefuldt puslespil“, Krimicirklen

 

HVEPSEREDEN (Modtryk, 2011)

I en tom villa i Århus bliver en teenagedreng fundet dræbt. Han er blevet mishandlet, og rundt om hans lig er der spredt døde hvepse. Politikommissær Daniel Trokic bliver kaldt hjem fra sin hårdt tiltrængte juleferie i Kroatien for at lede efterforskningen. Trokic, hans nære kollega Lisa Kornelius og resten af efterforskningsholdet får mistanke om, at den dræbte drengs forældre holder på en hemmelighed om en række ar på drengens krop. Men politiet har mere end almindeligt svært ved at finde ud af, hvad det er, forældrene skjuler, og hvordan det passer sammen med hvepsene, en fanatisk samler og en gammel voldtægtssag. Samtidig flygter en patient fra den lukkede afdeling på det psykiatriske hospital – en patient, der er besat af hvepse og nu hjemsøges af mordet på drengen. Et sted i hans sind ligger en grusom sandhed begravet, og det haster med at finde den.

Pressen skriver:

Wolf formår på fornem vis at balancere sit finurlige plot med udpenslede antydninger af bestialske optrin og politiets tålmodige efterforskning” (Information)

Det hele er skruet godt sammen, er begavet, uprætentiøst og nagler læseren til lænestolen. Sådan!” (Fyns Amts Avis)

Med HVEPSEREDEN leverer den århusianske forfatter Inger Wolf endnu en gang en flot, spændende og uhyggelig krimi med mord, psykopati og makabre hemmeligheder … Inger Wolf fortæller historien lige på og råt.” (Metro Xpress)

 

SANGFUGLEN (Modtryk, 2009)

En tidlig morgen i maj finder politiet det stærkt forslåede lig af Maja Nielsen i Rådhusparken i Århus. Hun er faldet ned fra stor højde, og højre arm er fuld af snitsår. Alt tyder på selvmord, og da politiet dykker ned i hendes verden, åbenbares en ung kvinde, der var ramt af forfølgelsesvanvid og voldsomme mareridt. Noget har plaget Maja.
Efterforskningen fører vicekriminalkommissær Daniel Trokic og hans team i retning af en særpræget blodprofil med spor af et ukendt stof, en tatoveret colombianer og en særdeles kompromisløs dyreaktivist, der er blevet påkørt af en flugtbilist. Og de begynder at ane et blodigt mønster.

Pressen skriver:

En gedigen og spændende, velskrevet og sammenhængende kriminalroman. Alle gode gange tre, Inger Wolf! Femina *****

Århusbølgen ruller videre” Børsen ****

“Inger Wolf har eksekveret en vaskeægte fuldblodskrimi, der har langt flere hestekræfter og potens end 40 afsnit af »Forbrydelsen«. Jydske Vestkysten ****
Velskrevet, uhyre spændende – og rigtig modbydelig kriminalroman fra Inger Wolf” Sentura

Inger Wolf skriver bedre end de fleste andre krimiforfattere lige nu” **** (Alt for Damerne)

 

FROST OG ASKE (Modtryk, 2008)

I kraftig snestorm bliver 8-årige Lukas fundet død i Giber å i Mårslet ved Århus. Han har kraftige forbrændinger på sine hænder og en fiskeline rundt om halsen. Vicekriminalkommissær Daniel Trokic og kriminalassistent Lisa Kornelius fra Århus Politi står overfor en indviklet og chokerende sag, om indbyggerne i den lille bys manglende evne til at se, om børns vold mod børn og om misbrug og utilgivelig svigt. Danske Inger Wolf har skrevet en isnende politiroman med to velkendte personer, Trokic og Kornelius, fra hendes første krimi, Sort sensommer, der fik Det Danske Kriminalakademis diplom for bedste debut i 2006.

Pressen skriver:

Kompetent værk fra Wolf … Inger Wolf skriver med en solid sans for fortælleteknisk dynamik, så man hænger på til sidste side” Jydske Vestkysten.

Inger Wolf har et rigtig godt greb om sproget. Der er både dybde og spændstighed … Jo, der er både fremtid og gode krummer i Inger Wolf” Politiken.

“Frysende, ædende ond og velfortalt” Alt for damerne.

“Wolf kan klart noget ekstraordinært … hun har skrevet en gedigen kriminalroman, der udmærker sig ved sine fine persontegninger, troværdige psykologiske plots og et sprog befriende lænset for krimiflom” Femina.

 

SORT SENSOMMER (Modtryk, 2006)

Vicekriminalkommissær Daniel Trokic leder efterforskningen af drabet på den unge antropologistuderende Anna Kiehl. SORT SENSOMMER er en tempofyldt krimi, der blander den psykologiske thriller med politiromanen.

Pressen skriver:

Vinder af Kriminal Akademiets pris for “Spændende Debut 2006″

En krimi i topklasse”, Alt for Damerne *****

Med Sort Sensommer har Wolf lagt meget lovende ud – fortsættelse udbedes”, WeekendAvisen.

“… en yderst vellykket dansk kriminalroman”, Information.
Det ser ud, som om vi har fået en ny krimiforfatter, der kan sit håndværk”, Jyllands Posten.